AxCell

et IT-system designet til udlejning

Kontakt os og hør mere

Hvorfor AxCell

Udlejning er en administrativ tung branche og man bør tage et IT-system i brug, som er designet til netop udlejning. Hvis du driver en udlejningsvirksomhed, så håber jeg, at du vil se denne side igennem; jeg er sikker på, at du vil synes AxCell kan blive en stor hjælp for dig.

AxCell er lavet i to versioner. Den ene er til udlejning af maskiner / materiel, som afvikles på hjemmesiden udlejning.app og den anden er til fest- og eventudlejere, som afvikles fra hjemmesiden udlej.app. AxCell kan installeres med et ikon på din normale arbejds-pc, så man ikke i praksis mærker, at AxCell og tilhørende data ligger i skyen. Du kan så, når du ikke er på kontoret, tilgå programmet via andre pc’er eller via smartphone.

Om Rosenlund Data

Rosenlund Data har i 20 år specialiseret sig i software til udlejningsbranchen og over 100 udlejningsvirksomheder i Danmark bruger dagligt software fra mit firma.

Rosenlund Data er en enkeltmandsvirksomhed ejet af Aksel Rosenlund. Firmaet har en række samarbejdspartnere.

Når du har købt AxCell er du ikke ladt i stikken. Jeg er ved telefonen og kan hjælpe dig, når du har spørgsmål. AxCell indeholder en funktion, så jeg kan se med på dit skærmbillede, hvis det er nødvendigt.

Kom nemt i gang

Hvis du beslutter dig for at købe AxCell, så installeres programmet ‘i skyen’ og dine udlejnings- og salgsvarer overføres til programmet af Rosenlund Data, så alt dette skal du ikke bekymre dig om!

Du skal blot fastsætte en ibrugtagningsdato én til tre uger ude i fremtiden og indtaste de ordrer, som du allerede har til denne eller senere datoer.

På denne måde bliver du med det samme dus med hvordan AxCell virker i det daglige brug.